Halloween nærmer sig, her er en præsentation af Fairyworks mest uhyggelige karakterer, som kan skræmme lidt og få folk til at le samtidig. For lad mig være ærlige, uanset hvor meget jeg prøver at være uhyggelig og skrækindjagende så bliver karakterne søde, og måske en anelse fjollede. Ikke destomindre, kan du her møde Dukken Dorte og Heksen Hulda.
Heksen Hulda

Hekse er altid et hit til halloween, og Hulda gør sit bedste på at være frygtindgydende, men desværre kommer folk ofte til at le af hendes fjollede trylleremser, som aldrig rigtig virker efter hensigten:
Jeg er Heksen Hulda med så mange skumle planer,
Trylleremserne kører i ekstra lange baner.
Jeg forhekse alle kan,
Pas hellere på du lille mand.
Når månen er fuld
Går du om kuld
Hvis du er vågen i nat
Ender du med at blive til en kat.
Dukken Dorit
Dukken Dorit vil så gerne have venner,
men desværre har hun helt glemt at børste tænder.
Så alle render væk,
når de ser hendes mund er fuld af blæk.
Duken Dorit er en sjov karakter til uhyggelige lejligheder, hvor det fungerer vildt godt at være i ”statue” til publikum bliver i tvivl om hun er en rigtig dukke. Hvis jeg laver små bevægelser som et smil med grimme tænder, eller et blink med øjnene, bliver folk meget forskrækket. Det kan nævnes at jeg selvfølgelig tager hensyn til, hvor uhyggeligt børnene i situationen synes det skal være.
